Forebyggelse af brystkræft
Solens stråler har også en betydning for ens helbred. Vores forfædre i urtiden var udsat for solstråler dag ind og dag ud, det er med til at starte kroppens dannelse af D-vitamin, som konstateret af forskere kan beskytte mod brystkræft og formeneligt også andre tumorer. Især ved prostata- og brystkræft kan D-vitamin dæmpe væksten af tumorer.
Mennesket er programmeret til at bevæge sig. Fysisk aktivitet er derfor noget af det der er med til at bevare det gode helbred. Motion nedsætter ikke alene kræftrisikoen, men skaber også tydelige forbedringer hos den som allerede er ramt af kræft diagnosen. Regelmæssig motion nedsætter blandt andet risikoen for at få infektioner, styrker appetitten, lindre udmattelsessyndromet, bidrager til at dæmpe stress og psykiske belastninger og er dermed ikke mindst med til at udvikle en ny kropsfornemmelse og skabe fornyet livsløst og mod.
Søvn er også en af de vigtigste ting for dit helbred. For at bevare et stærkt immunforsvar, der aktivt kan bekæmpe kræftceller, har kroppen brug for tilstrækkeligt med naturlige hvileperioder. Rekreationen om natten er ikke kun vigtig med hensyn til den psykiske ligevægt. Det er kun under søvnen, kroppen udskiller hormonet melatonin, som blandt andet har til opgave at forebygge kræft. Det er bedst for kroppens helbred at man sover 6 til 8 timer i døgnet, og det vil kun gavne hvis man tager en 30 minutters hvilepause midt på dagen.
Det bliver mere og mere klart, at stofskiftet ikke kun har en positiv indvirkning på det almindelige velbefindende. Faktisk spiller det også en rolle for vores helbred og forventede levetid. Flere kræftforskere mener at en kræftsygdom også påvirkes i høj grad af vores stofskifte. Selvom forskerne indtil i dag kun har kunne påvise få genmutationer i de 230 kendte kræftsygdomme, er der et punkt, som stadig klarere frem. Det er at der findes mutationer, som kan påvirkes i alle aggressive kræftceller, og som ændre kræftcellernes stofskifte.
I urtiden kendte mennesker ikke til søde fødemidler ud over bær og frugt. I dag spiser vi derimod alt for mange søde sager, fordi kulhydrater er blevet vores hovedkilde til energi, i stedet for måske at gå en time tidligere i seng. Man vælger altid den letteste mulighed, eller giver ikke sig selv en pause til lige at kunne tage en lur og fylde energikarmene op igen. Det betyder at vi drukner vores kroppe i sukker. Mens de sunde celler når det punkt, hvor de ikke længere kan udnytte den søde energi tilpasser de kræftramte celler sig det søde stofskifte. På den måde kan de hele tiden blive ved med at vokse, fortrænge sundt væv og brede sig i kroppen. Derfor er det som offer af diagnosen brystkræft en god idé kun at indtage et gram kulhydrat pr. kilo kropsvægt.
Andelen af animalsk og vegetabilsk protein i urmenneskets ernæring var relativ høj, og det har i tusinde af år præget det menneskelige stofskifte. Sidst men ikke mindst kan kroppen omdanne proteiners byggesten, også kaldet aminosyre, til sukker, som den har brug for til hjernen og andre vigtige celler. I dag lider mange mennesker af mangel på aminosyere, som er livsnødvendige for kroppens funktion. Aminosyren er med til blandt andet at sikre et godt immunforsvar. Hvis kroppens forsvar er utilstrækkeligt, mangler tumorceller naturlige ”fjender” og der kan opstå kræft.
Værdifulde fedtstoffer og olier forsyner de sunde cellers energi, som kræftcellerne med deres stofskifte baseret på gæring ikke kan anvende. De essentielle omega 3-fedtsyrer, som fandtes i rigelige mængder i stenaldermenneskets kost. Altså en kost, der passer bedre til vores artbestemte behov, kan bremse dannelsen af betændelsesfremkaldende molekyler i kroppen. Disse molekyler beskadiger immunforsvaret og øger herigennem risikoen for at få kræft. Da de essentielle fedtsyrer besværliggør dannelsen af nye blodkar, afskærer de desuden de bestående kræftcellers forsyning med næringsstoffer.
Mikronæringsstoffer fra planter, som urtidens samlere indtog med hver rod, hvert bland og hvert frugt, de satte til livs, opfattes i dag som naturens allermest virksomme ”medicin” i kampen mod kræft. Sekundære plantestoffer hæmmer kræftceller, dræber dem eller før dem mere følsomme over for strålebehandling og kemoterapi. Nogle kan endda med held anvendes mod de aggressive kræftstamceller, som man endnu ikke her fundet nogen kur mod.
